UA – Underearners Anonymous

Underearners Anonymous er et fællesskab af mænd og kvinder som deler erfaring styrke og håb med hinanden for at løse deres fælles problem og hjælpe hinanden med at komme sig af underearning. Medlemmer af UA bruger støtten og styrken af et tolv trins fællesskab, såvel som tilhørende redskaber — både individuelt og med partnere og støttegrupper — for at realisere deres potentiale og skabe en tilværelse baseret på taknemmelighed og sindsro.

Hvad er Underearning?

Underearning er mange ting, som ikke kun handler om penge. I Underearners Anonymous ser vi underearning som det at underpræstere og gøre sig mindre, uanset hvor mange penge vi tjener. Det handler om en manglende evne til fuldt ud at anerkende og udtrykke vores evner og kompetencer. De synlige konsekvenser er den manglende evne til at forsørge sig selv, tage hånd om egne behov, inklusive fremtidige behov. Vores underearning kan have mange årsager, inklusive at vi ikke anerkender vores talenter. Det kan komme af at leve på kanten ved ikke at tjene nok penge, bruge de fleste af de penge vi har, at undgå sunde risikoer der kan bevæge vores liv fremad eller ved ikke at forberede os på fremtiden. Underearning handler om ikke at leve op til vores unikke potentiale, ikke at gå efter vores drømme og mål. Det handler om at opgive os selv.

Ved at blive i dette mønster og være fanget i det svigter vi de muligheder som ligger foran os og lever et på mange måder fattigere liv end det er os muligt.

Helbrelse fra Underearning

Løsningen er ikke at tage os mere sammen, være mere disciplinerede eller at gemme os væk til vi har styr på det. Løsningen ligger i fællesskabet med andre som selv går ad vejen til helbredelse og i mødet med os selv hvor vi er. I at give slip i fortiden og at fokusere på i dag og på fremtiden.

Arbejdet i programmet er struktureret i 12 redskaber, 12 trin og 12 traditioner. Al deltagelse er 100% frivillig og drives af eget ønske om helbredelse og fælles velfærd. Det eneste krav til medlemsskab i UA Danmark er et ønske om frisættelse fra underearning.